Job: Public Affairs direktør med ansvar for salg

Vi vokser, og derfor søger vi ny kollega til at lede salget i Danmark. Så vil du være med på det voksende Ulobby-team, så er det nu, du skal slå til.

For Ulobby er kommet flyvende fra start her efter sommerferien:

  • Vi har nu kunder indenfor energi, sundhed, social, finans, pension, uddannelse, tele etc.

  • Vi er nu 9 på teamet

  • Vi har udvidet kontoret

  • Men vi har plads til flere

  • Og vi har rygende travlt!

  • For vi lancerer en række spritnye funktioner & services senere på året,

Så er du interesseret i at arbejde med politik og teknologi, og vil du være med til at gøre det lettere for alle at forstå og påvirke den politiske beslutningsproces? Så er muligheden der nu.

For vi søger en ny kollega til at drive salget sammen med verdens bedste Ulobby-team.

Om stillingen

Vi søger en Public Affairs direktør med ansvar for salget i Danmark.

Den rette kandidat har:

  • Dokumenteret erfaring med B2B-salg og/eller Public Affairs/PR-ydelser, eksempelvis fra bureau eller in-house

  • Erfaring med at tale med kunder og give dem god service og rådgivning

  • Evnerne til selv at skabe Public Affairs-content,

  • En proaktiv tilgang til kunder og potentielle kunder

  • Og vigtigst: Måske går du med en lille uforløst iværksætter i maven

Om os

Ulobby er et startup, der laver unik software til Public Affairs-specialister. Platformen blev lanceret på det danske marked i efteråret 2017.   

Platformen rummer alle nødvendige funktioner og redskaber, der skal til for at sikre et professionelt Public Affairs-setup, herunder politisk monitorering, styring og koordinering samt budskabsudvikling.

Ulobbys kunder spænder fra internationale virksomheder over startups til erhvervsorganisationer, og brancherne dækker bl.a. sundhed, energi, uddannelse og tele. Ulobby har både kunder i Danmark og i Bruxelles.

Ulobby er stiftet af CEO Anders Kopp Jensen og CTO Bertel Torp i 2016, og virksomheden har foreløbigt rejst to runder kapital undervejs. Visionen med platformen er at gøre Public Affairs-arbejdet mere databaseret og automatiseret, og dermed mere tilgængeligt for flere.

Målet er at skalere platformen til hele Europa, begyndende med DK i 2017, og herefter Bruxelles i 2019.

Deadline

Vi søger stillingen besat hurtigst muligt og afholder løbende samtaler. Så vent ikke med at kontakte os, hvis du er interesseret i stillingen.

Kontakt

Er du interesseret i stillingen, så send et CV og et par linjer om, hvorfor du gerne vil med på Ulobby-teamet. Du kan sende det til Anders Kopp Jensen på [email protected]

NB: Vi frabeder os henvendelser fra rekrutteringsbureauer og rekrutteringsplatforme (no agencies please).