Ugens tip

Ulobby udvider platformen med opinion/text mining

En god lobbyindsats handler ikke kun om hvilke stakeholders, man aktiverer, hvordan man gør det og hvornår. Det handler selvsagt også om, hvad man kommunikerer til dem. Og her går mange galt i byen. For alt kan være timet og tilrettelagt, strategien lagt, slipset bundet, og så alligevel kan ens sag være ødelagt på få minutter. Hvorfor? Fordi budskaberne ikke harmonerer med ens stakeholders og/eller den offentlige opinion. Idag baserer processen omkring udarbejdelse af budskaber sig typisk på mavefornemmelser kombineret med en workshop og lidt desktop research. Er det godt nok at være top professionel på alle andre punkter, men så primitiv når det kommer til ens budskaber? 

Det mener vi ikke er godt nok. Ulobby udvider derfor platformen med en funktion, der gør det muligt at kvalificere sine budskaber i lobbyindsatsen. Opinion mining er hidtil et felt, der primært har været forbeholdt forskningen. Men Ulobby vil bygge bro, og gøre det muligt at køre ens budskaber gennem vores software og finde ud af, hvordan de harmonerer ift ordførertaler, bemærkninger til lovgivning, politikerblogs, offentlige sentimen etc. Forestil dig muligheden for at A/B-teste dine budskaber, inden du går til møde på Christiansborg, pitcher historier til journalister eller indrykker annoncer ved alle stoppesteder i København. 

Ulobby har de sidste par uger taget de første spadestik, og er ved at indgå samarbejder med nogle af de skarpeste hjerner inden for opinion mining. Følg med her på bloggen eller kontakt os for yderligere information.